Generelt

Masseovnen er i princip en stor masse af sten, som kan lagre varmen fra fyringen i flere døgn. Man fyrer typisk intensivt i ca. 1 time hvert døgn, hvorefter varmen fra ovnen afgives i et jævnt tempo i resten af døgnet. Hvis det er rigtigt koldt (midt om vinteren) kan man fyre to gange i døgnet

Man kan også vælge at opdele en fyring i flere, mindre portioner lige efter hinanden.

Varmen afgives til rummet i form af langbølget strålevarme, som giver en jævn og behagelig varmefordeling i stuen. Temperatursvingningerne over døgnet er meget små.

Ovenstående gode egenskaber forudsætter naturligvis, at ovnen bruges korrekt og at brændet er af rette størrelse og tørhedsgrad.

Overfladen på ovnen bliver aldrig mere end håndvarm, men varmer alligevel effektivt pga. dens store overflade.

Det kan måske godt lyde lidt kompliceret, når man læser denne udførlige brugsvejledning, men når

man kommer i gang, finder man hurtigt ud af funktionen og kommer ind i en rutine. 

Alle nationale og lokale regler omkring brugen skal naturligvis følges.

Brændet

Stort set al slags træ kan bruges i en masseovn. Undtaget herfra er selvfølgelig affaldstræ med terpentinbaseret maling samt trykimprægneret træ. Disse typer skaber meget giftige gasser ved afbrænding og må ikke bruges.

Egetræ bør undgås eller kun bruges i begrænsede mængder, da det under forbrændingen afgiver aggressive syrer, som kan erodere elementmaterialet.

Briketter af pressede træspåner e.l. er ikke så velegnede til masseovn, da de er svære at arrangere ordentligt i brændkammeret og brænder for langsomt. 

Træer til brænde skal helst fældes i januar/februar, hvor de har mindst saft i sig. Efter fældning skal træet skæres op og kløves snarest muligt. 

Brændet skæres op i stykker på ca. 35 cm længde. Disse kløves således at brændestykkerne har en maksimal tykkelse på ca. 10 cm (gælder for hårdt træ som bøg, birk o.l.) og ca.15 cm for blødt træ (gran fyr o.l.).

Brændet lagres på et vel ventileret og tørt sted. Det tørrer bedst udendørs, men det kræver en overdækning så regnen ikke siver ned igennem stakken. Vent med at bruge det, til det er tørt. 

Typisk skal brændet stå ca. et år, luftigt og under overdækning for at blive tilstrækkeligt tørt.

Hvis omstændighederne er ideelle (og med en varm, tør sommer) kan brænde fældet i januar/februar bruges allerede til efteråret.

OBS ! Det er både ulovligt og sundhedsskadeligt at afbrænde affald (mælkekartoner m.v.) i ovnen. Papir, pap o.l., som kan genanvendes, skal selvfølgelig til genbrug (bortset fra den smule, som bruges til optændingen).

Brændbare væsker som benzin, sprit mv. må ikke bruges i masseovnen pga. eksplosionsfaren, men

mindre brændbare væsker som tændvæske/lampeolie er meget nyttige under optændinge (se nedenfor).

Opstart af nybygget masseovn.

Under muringen af kappen indmures en del vand (fra mørtlen mv.)
Ovnen skal derfor have lov at tørre inden den tages i brug – ellers kan kappen risikere at revne. Ved en temperatur på 20 grader tager det ca. 4 uger. Ved lavere temperaturer omkring 6 uger. 

Tørringen kan fremskyndes ved brug af en varmeblæser. 

Evt. problemer ved start af fyringssæsonen.

Ved start på fyringsæsonen vil både masseovn og skorsten være relativt kolde, og behøver ofte lidt ”starthjælp”, da der først skal etableres det nødvendige vakuum/træk i skorstenen, før den kan fungere.

Dette skabes enkelt ved følgende fremgangsmåde:

1. En lille mængde brænde af småpinde gøres klar i brændkammeret, med lidt olievædet avispapir ovenpå.

2. Alle spjæld åbnes som ved en normal fyring (se nedenfor).

3. Skorstenslemmen i bunden af skorstenen åbnes, og et par sider sammekrøllet avispapir lægges ind  i bunden af skorstenen, og tilsættes evt. lidt lampeolie e.l.

4. Avissiderne i skorstenen antændes, og man sikrer at der godt gang i afbrændingen.

5. Man kontrollerer, at der kommer røg op ad skorstenen, hvilket indiker at der ”er hul igennem”.

6. Derefter sættes renselemmen på plads igen.

7. Umiddelbart efter antændes brændet i brændkammeret, og man kontrollerer, at der stadig kommer røg op ad skorstenen.

8. Derefter kan man fylde mere brænde i brændkammeret og gennemføre en normal afbrænding.

Før optænding

Følgende forberedelser skal normalt foretages inden en normal optænding:

1. De fleste huse tillader tilstrækkelig luft til forbrændingen af komme ind igennem de naturlige utætheder.

Hvis huset er meget tæt og udrustet med automatisk udsugning/ventilationssystem, skal denne slukkes (og holdes slukket imens masseovnen brænder). Udsugningen vil ellers medføre, at det vakuum, som opstår naturligt i skorstenen og skaber træk under forbrændingen, modvirkes, og masseovnen vil brænde dårligt, eller ligefrem risikere at give røg ud i stuen.

2. Kontrollér at askeniveauet i askerummet ikke er så højt, at det hindrer ordentlig lufttilførsel igennem askelågen/brænderisten. Luk askelågen før optænding.

3. Læg brænde i brændkammeret (typisk 10-12 kg brænde pr. normal fyring). 

Brændestykkerne lægges i brændkammeret tæt sammen med enderne ind- og udad, og fortrinsvis bagerst i brændkammeret, men med lidt afstand til bagenden.

De placeres med de tykkeste stykker nederst og de mindste øverst.

Vær opmærksom på, at ingen brændestykker må rage ud, så ovnlågen går imod (glasset kan smadres) og brændet må ikke blokere for luftindtaget nederst i lågen.

Oven på brændet lægges tynde optændingspinde og/eller optændingsblokke af sprit eller lidt avispapir vædet med lampeolie/optændingsvæske.

4. Skorstensspjældet åbnes, dvs. manøvrearmen flyttes fra ”C” (Closed) til den vandrette stilling.

5. Ventilen i askelågen stilles til mærke ”2”.

6. Ventilen til sekundær luft øverst i den store låge (indfyringslågen) åbnes til stilling ”2”. Det samme gøres med ventilen i bunden af lågen.

7. ”Gælleventilerne” i frontpladen åbnes helt, og fikseres vha. fingerskruerne.

Optænding og forbrænding

Optændingen har følgende faser: 

Der tændes op på toppen af brændet. Selv om dette kan virke uvant for de fleste, er det den rigtige måde at tænde op på (også i andre ovne), fordi ilden så arbejder sig nedad i takt med at røggasserne frigøres, og man opnår den bedste forbrænding og udnyttelse af brændet.

Fidusen ved at bruge optændingsbrænde/optændingsblokke/optændingsvæske er at forbrændingen kommer hurtigt i gang. Det drejer sig om at nå op på en høj temperatur hurtigst muligt, da optændingsfasen er den mest forurenende i hele fyringsfasen.

Man kan nedsætte den forurenende opstartsfase yderligere ved at åbne indfyringslågen en smule på klem. Derved får ilden rigeligt med luft, og breder sig hurtigt. Denne teknik skal man højst bruge i 3-4 minutter, da forbrændingen med denne ”falske” lufttilførsel, er potentielt forurenende.

Når bålet brænder rigtigt skal man kunne se flammer helt op i bageovnen. Der må ikke “knibes” på lufttilførslen for evt. at udstrække forbrændingstiden, (som nogen kan finde på ved en brændeovn). Forbrændingen og varmeafsætningen er kun rigtig effektiv ved den høje forbrændingstemperatur (ca. 900 grader), som kan opnås i masseovnen. En god indikator for korrekt forbrænding er fyringens varighed. Den skal være 1 – 1 1/2 time pr. opfyldning (12 kg. træ).

Det sod, som evt. afsættes på ovnlågen kort efter første optænding, brænder af når forbrændingen er korrekt.

Under fyringen kan man med fordel holde øje med, at brændestykkerne ligger tæt sammen, og evt. skubbe dem sammen undervejs vha. ildrageren eller skovlen. Jo tættere de ligger – des bedre forbrænding. Dette er ikke nødvendigt, men gavner varmeafgivelsen/akkumuleringen.

OBS ! Under denne manøvre bør bruges en grillhandske e.l., da håndtaget til lågen kan være varmt, og strålevarmen fra ilden/gløderne kan være meget stærk.

Under fyringen bidrager forbrændingen selvfølgelig til at øge rumtemperaturen qua strålevarmen fra ilden. Det er jo den, man særligt nyder på en kold vinterdag !

Det er muligt at ”sjatfyre” med små mængder brænde, hvis man bare vil gøre det for hyggens skyld. Der produceres ikke megen varme på den måde, men ovnen tager ikke skade af det.

Ved gentagne fyringer kan næste hold brænde lægges ind, når ilden er næsten brændt ud, og der kun er gløder tilbage. Det samme gentages evt. efter behov.

I begyndelsen og ved afslutningen af fyringssæsonen bruger man mindre mængder brænde pr. fyring. Generelt gælder jo, at brændemængden er det ”håndtag” man regulerer varmeafgivelsen på.

I meget velisolerede huset kan man nøjes med mindre mængder end de maksimale 15 kg.  

Det er naturligvis også muligt at øge varmeafgivelsen fra masseovnen i ekstreme kuldeperioder. Det gøres normalt ved at fyre to gange i døgnet, med lidt mindre mængder (f.eks. 2 x 8 -10 kg).

Efter fyringen

Når fyringen er afsluttet, og bålet er brændt ned til det stadium, hvor flammerne er små, og der kun findes et lag gløder tilbage, lukkes alle ventiler og skorstensspjældet (manøvrearm til ”C”). 

Efter dette tidspunkt køles ovnen mere af lufttilførslen end den opvarmes.

Der går ca.12 timer fra den første optænding i kold ovn til varmen har forplantet sig igennem

stenmassen og isoleringen, så den kan mærkes på overfladen og i rummet. Derefter vil ovnen afgive varme i et nogenlunde jævnt tempo ved de efterfølgende fyringer.

Klargøring til næste fyring

Det er en god ide at lægge brændet til næste fyring ind i nogen tid inden det skal antændes, da det nye hold brænde derved bliver “ovntørret”, og har meget lettere ved at fænge og varmer mere. Men dette må først ske tidligst 3 timer efter at den foregående fyring er afsluttet. Hvis man fyrer om aftenen er det også helt OK at lægge næste hold brænde ind den følgende morgen.

OBS! Hvis det nye hold brænde lægges ind for tidligt kan det selvantænde. 

Man skal også sikre sig, at der ikke findes gløder tilbage, som kan antænde brændet i utide (fej dem evt. ned i askerummet). 

Skorstensspjældet er jo lukket, så en utidig antænding vil give en del røg i stuen. 

Hvis der sker en utilsigtet antænding, skal man åbne skorstensspjældet, og alle ventiler, ligesom til en normal fyring, og gennemføre fyringen som sædvanligt.

OBS ! Brug ikke tændvæske, da man risikerer en eksplosion hvis denne hældes ind på varmt brænde.

Brug af bageovnen

Bageovnen er klar til brug efter at fyringen er gennemført. Inden ovnen bruges fejes asken i bunden af bageovnen ned igennem spalten i bunden. Åbn skorstensspjældet under denne operation så man undgår askeskyer ud i stuen, men husk at lukke det igen.

Hvis man skal lave pizza kan man starte umiddelbart efter at ovnen er lukket ned (alle spjæld lukket). De bager perfekt ved den høje temperatur (ca. 300 grader), og skal normalt ikke have mere end højst 5 min.

Efter ca. 1½ time er temperaturen i ovnen ca. 250 grader, og den falder langsomt til ca. 150 grader over de næste 2-3 timer. Man kan købe et lille ovntermometer (af stål), som kan sættes ind i ovnen, hvis man ønsker at kende temperaturen. Med lidt erfaring kan man godt undvære dette.

Ovnen kan nu bruges til bagning og stegning, ligesom en normal ovn. Den giver en meget jævnt fordelt varme, og er særdeles velegnet til bagning af brød, pizzaer, kager m.v., som får en særlig aroma og sprød skorpe.

Den er også rigtig god til stegning af kød og til sammenkogte retter, gratiner, grønsager, kartofler, ris m.v. og til alt andet, som kan tilberedes i en normal elektrisk ovn. Brug kun ildfaste fade/skåle, kokotter e.l. samt gryder uden plasthåndtag. Bageplader og bradepander fra almindelige gas/El-ovne går fint ind i bageovnen.

Man skal selvfølgelig holde lidt øje med maden, da ovnen ikke har nogen termostat. Det foregår ved at åbne lågen og lyse ind med en lommelygte. Et stegetermometer er naturligvis også en god hjælp til at afgøre om maden er klar.

Rengøring af glasruder

Hvis man ønsker en klar rude i indfyringslågen hele tiden, kan man rense denne ved hjælp af et stykke vand-vædet køkkenrulle eller klud, som dyppes i asken. Denne fungerer som et effektivt rensemiddel, og der må ikke benyttes andre rengøringsmidler (kan skade det keramiske glas). Derefter vaskes med køkkenrulle/klud med rent vand.

Ved længere tids brug kan glasset i indfyringslågen blive ”tåget”, og kan ikke rengøres helt. Det skyldes at den høje temperatur i brændkammeret kan påvirke glasset, f.eks. hvis brændet ligger meget tæt ved glasset.

Hvis man ikke kan leve med dette, er den eneste ”kur” at udskifte glasset.

Tømning af askerummet

Asken samles i askerummet under brændkammeret, og renses ud når niveauet nærmer sig risten.

Normalt skal man regne med at fjerne aske med nogle ugers mellemrum (naturligvis afhængig af hvor meget man fyrer). Denne operation kan godt give temmelig meget støv i stuen, hvis man ikke passer på. Vi anbefaler derfor følgende metode for at undgå støvudslippet:

Åbn skorstensspjældet. Derved skabes et undertryk i ovnen, som vil medvirke til at suge evt. askeskyer ind i ovnen.

Brug en fornuftig metal-askespand e.l. med låg. Man skal ikke skovle aske direkte ned i plastposer, papirposer, trækasser eller andet brændbart. Man kan risikere at der er lidt gløder tilbage, som kan antænde brændbart materiale. 

Når asken skovles ud af askekammeret skal det gøres med meget forsigtige bevægelser, og stille lempes ned i askespanden. Under denne operation har man have støvsugeren kørende (uden mundstykke), hvor man følger efter skovlen med slangen, nær nok til at evt. askeskyer suges op, men selvfølgelig ikke så tæt at man suger af asken på skovlen.

Man kan selvfølgelig også bruge en ”askepot” eller lignende koblet til en støvsuger.

Lad asken stå et par dage i askespanden, (så man er sikker på at alle gløder er døet ud) inden den ekspederes videre til affaldsspanden (eller spredes ud på jorden i haven). Varm aske må ikke hældes i de kommunale affaldsspande/poser før den er kølet helt af (igen på grund af brandfaren).

Rensning i bunden af ovnen

Under forbrændingen transporteres små mængder af fin aske igennem systemet og aflejres i bunden af ovnen og skorstenen. Asken i bunden af skorstenen fjernes igennem renselemmen enten af skorstensfejeren eller af én selv, typisk én gang om året, eller efter behov.

En gang om året skal der også renses i bunden af ovnen. Dette foregår med en støvsuger igennem de små renselemme/sodlemme i masseovnen. Dette arbejde kan skorstensfejeren selvfølgelig også udføre, hvis man beder ham om det (som regel mod betaling). 

Sodlemme tages af ved at løfte op i den og derefter trække den ud.

God fornøjelse med brugen af jeres masseovn !

Leif Stubkjær, Masseovn ApS