Masseovnen er i sig selv en fortræffelig varmekilde, som udmærket kan fungere selvstændigt.

Men i kombination med solvarme og evt. andre varmekilder i en akkumuleringstank kan man lave det ideelle energisystem, hvormed man kan dække stort set hele husets varmebehov og producere det varme brugsvand stort set udelukkende ved hjælp af vedvarende energi.

Opbygning

Systemet er sammensat af tre hovedkomponenter:

Vores nyudviklede optimale masseovn, et antal kvalitetssolfangere og en akkumuleringstank med en passende mængde vand (500 – 1.000 liter). Det fungerer sådan her:

Varme fra masseovnen dirigeres via masseovnens varmeveksler(e) til akkumuleringstanken. Det samme gælder for varmen fra solfangerne og fra evt. andre varmekilder (oliefyr, gasfyr, varmepumpe, solceller mv.).

Fra akkumuleringstanken fordeles varme til gulvvarme mv. til de rum, som masseovnen ikke kan nå. Energien til opvarmning af varmt vand tages ligeledes fra akkumuleringstanken. Denne fungerer således som hjertet i systemet, hvor al varme fra varmekilderne ledes ind, og hvorfra varmen til alle aftagere hentes.

Den store varmelagringskapacitet betyder, at man kan benytte et ganske stort areal af solfangere, så man kan have udbytte af solvarmen hele året. Akkumuleringen i tanken betyder desuden, at man kan lagre varme fra en solskinsperiode langt ind i en gråvejrsperiode. Kombinationen masseovn-akkumuleringstank-solvarme er en økonomisk særdeles gunstig og miljørigtig løsning.

Solfangeranlæg

De enkelte solfangere sammenkobles, så det samlede eksponerede areal udgør 4-12 m2.

De fleste husholdninger kan udmærket klare sig med ca. 4 m2 solfangerareal, men man kan med fordel investere i et større. Et relativt stort areal muliggør en betydelig solvarmeproduktion også i efterårs-, vinter- og forårsmånederne. I praksis vil solfangerne normalt kunne reducere fyringen i masseovnen til perioden fra oktober- november til slutningen af februar, og derved nedsætte brændeforbruget betydeligt. Man kan udmærket starte med et mindre anlæg, og siden udbygge dette.

Uden for fyringsperioden vil solfangerne alene naturligvis levere alt det varme vand.

Et stort solfangerareal er overdimensioneret til sommerbrug, men systemet er selvregulerende og skades ikke selv ved lange solperioder, hvor systemet bare går på ”stand by” når akkumuleringstanken er ”ladet op”.

Supplerende varmekilde

Vores varmesystem vil i langt de fleste tilfælde være fuldt tilstrækkeligt til at dække de fleste huses behov for varme og varmt vand.

En supplerende varmekilde (som kobles på akkumuleringstanken) skal normalt kun træde ind under spidsbelastninger. Det kan f.eks. være juleaften, hvor hele familien skal i bad, og varmtvandsbehovet i køkkenet er ekstremt stort. Det kan også være i de sjældne tilfælde, hvor udetemperaturerne er ekstremt lave og det blæser kraftigt, så husets ”varmeskjold” reduceres kraftigt, og man ikke har fået fyret tilstrækkeligt.

Som standard vil akkumuleringstanken have indbygget, termostatstyret el-patron på min. 2 kW, som slår til, når det ekstra behov opstår. Den vil næsten altid kunne dække behovet under spidsbelastninger, og være den bedste og billigste løsning i langt de fleste tilfælde.

Men det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at inddrage en supplerende varmekilde, hvis der f.eks. er tale om meget store huse, huse med ekstraordinære varmebehov (store og dårligt isolerede), eller man evt. ikke kan fyre i masseovnen i en periode i fyringssæsonen. f.eks. ved rejser over flere dage.

Fordi der er tale om en supplerende varmekilde, vil energiforbruget alligevel være beskedent, og størrelsen af investeringen i varmekilden bliver den vigtigste faktor.

Vi vejleder naturligvis gerne om behovet for en supplerende varmekilde vurderet ud fra den individuelle situation.

Det geniale ved ”Det optimale varmesystem” er, at man meget nemt kan supplere med- og tilslutte andre varmekilder, også efter at systemet er installeret. Denne kan f.eks. være:

El-radiator (med eller uden olie).

Dette er en varmekilde, som er meget billig i anskaffelse. Den fås både til vægmontage eller flytbar (typisk oliefyldt). Denne kan være en god løsning, hvis man har et rum, som ikke normalt er inkluderet i ens varmesystem, og som ikke bruges ofte (gæsteværelse el.).

Med hensyn til brugsøkonomien gælder som nævnt ovenfor under el-patron.

El-radiatorer kan naturligvis ikke producere varmt vand.

Oliefyr.

Selv om oliefyr normalt er en dyr varmekilde (når det bruges som hovedleverandør), så kan der være sund fornuft i at beholde et eksisterende oliefyr, (hvis det er i en rimelig stand). Olieprisen er godt nok høj, men forbruget vil væresom regel ret minimalt. Oliefyret kan nemt og billigt tilsluttes anlægget, og starter fuldautomatisk ved behov.

Et oliefyr kræver jævnlig service, så det skal man tage med ind i beregningerne.

Gasfyr

Man kan i dag få særdeles effektive og velfungerende små gasfyr (kondenserende), som kun fylder lidt, meget nemt kan tilsluttes akkumuleringstanken, er meget effektive, ikke behøver skorsten og starter automatisk efter behov. De fås til både naturgas og flaskegas. Da energiindholdet i flaskegas er ekstremt højt og forbruget er minimalt, vil en almindelig 11 kg flaske (til ca. 200 kr.) række ganske langt.

Investeringen i gasfyret er ikke så voldsom (ca. 25.000 kr.) Prisen for energien er relativt høj, men da årsforbruget normalt vil være meget lavt, kan gasfyret være et udmærket supplement både økonomisk og miljømæssigt (meget ren forbrænding). Men her er naturligvis ikke tale om vedvarende energi

Pillefyr

Dette er et fortrinligt supplement, men lidt dyrt i anskaffelse (50-70.000 kr.). Priserne på pillerne er i løbet af de seneste år steget betydeligt, så det er ikke længere et billigt alternativ (men stadig miljørigtigt).

Varmepumpe

Et jordvarmeanlæg er meget dyrt i anlægsudgift, og i de fleste tilfælde vil kun et ”luft til vand”  anlæg være værd at overveje som supplerende varmekilde. Investeringen er i størrelsesordenen 50.000 kr. + og effektiviteten dårligst, når udetemperaturen er lavest (netop der, hvor der kan være størst behov for supplement).

I hvert enkelt tilfælde vil vi sammen med kunden (og evt. andre rådgivere) vurdere, om det er hensigtsmæssigt af foretage ændringer og lave supplementer i forhold til en standardpakkeløsning. Hvis det er tilfældet, vil den store viden og erfaring, som vi og vores samarbejdspartnere på området har, være både nødvendig og særdeles værdifuld. Leif Stubkjær er uddannet energivejleder, og vil være i stand til at give det overblik, som kræves for at kunne lave en kvalificeret “masterplan” for varmeforsyningen. (se ”Rådgivning”)

Akkumuleringstanken

Akkumuleringstanken er en vandfyldt stålbeholder med et rumindhold på 500-1.000 l. Den er særdeles effektivt isoleret med specialskum, og har meget lavt varmetab til omgivelserne.

Tanken er udstyret med mange ind- og udgange, til ind- og udføring af varme og varmt vand.

I beholderen opretholdes en markant temperaturmæssig lagdeling, som giver en ideel udnyttelse af varmen.

Ved hjælp af et system af rør og ventiler kan vandet dirigeres rundt i tanken på den mest hensigtsmæssige måde.

Som reservevarmekilde er indsat en termostatstyret el-patron.

Fra akkumuleringstanken fordeles varmen til de ønskede rum i huset via gulvvarme (bedst) eller ventilationssystem.

Det varme vand produceres typisk i en gennemstrømningsvandvarmer, som sikrer legionella-frit vand (vandet opvarmes først når der åbnes for varmtvandshanen) og høj effektivitet, Den er desuden relativt billig i anskaffelse.

Et eksternt varmelager, swimming pool mv. vil også kunne tilsluttes.

Kombination/styring

Kombinationen af varme fra masseovn og solvarme (samlet i – og fordelt fra akkumuleringstanken) vil normalt kunne dække husets varmebehovet i et typisk, moderne familiehus.

En intelligent styring af systemet er en væsentlig forudsætning for dets optimale og problemfrie funktion. Styringen af alle pumper og ventiler i hele systemet sker via en mini-pc styring. Denne kan programmeres til at dække alle tænkelige kombinationer af varmekilder og varmeaftagere i huset.

Den eneste pasning, som brugeren skal udføre, er fyring i masseovnen (typisk én gang i døgnet i fyringsperioden). Temperaturlagdelingen af vandet i akkumuleringstanken sikres via ventiler, termostater og den automatiske styring.

El-forbruget til de anvendte lavenergipumper, styring m.v. er særdeles beskedent.

Pakkeløsninger

Det er afgørende for systemets optimale funktion, at det er designet og udført på den korrekte og bedst mulige måde.

Design af et sammensat varmesystem kræver stor indsigt og overblik for at opnå problemfri og effektiv funktion.

Vores er blevet til i et nært samarbejde imellem os og en af Danmarks mest kvalificerede eksperter på solvarmeområdet, Niels Lyck, som har mange års praktisk erfaring fra området.

En erfaren ”gør det selv mand” vil kunne sammenbygge systemet og derved spare en del håndværkerudgifter. Hvis man ikke ønsker at lave dette arbejde selv, vil en VVS-mand naturligvis kunne hjælpe.

Økonomien i systemet

Besparelsen i energiudgifterne set forhold til andre varmesystemer baseret på olie, gas, el, varmepumper, fjernvarme mv. er meget betydelige, hvilket gør at investeringen hurtigt tilbagebetales, og gevinsten derefter er særdeles god.

Læs priseksempler under ”Priser”.

De fleste banker vil være parat til at udlåne til investeringen i systemet, da de ved, at kunden sparer mange penge på varmeregningen, og derved får bedre økonomi til at tilbagebetale lånet.

Tilbagebetalingstiden vil typisk være max. 8 år (som regel betydeligt mindre), og derefter vil man normalt kunne dække huset opvarmningsbehov inkl. varmt vand for under 5.000 kr. om året.

Læs mere under ”Finansiering”.

Desuden kommer du til at være uafhængig af energiafgifter og prisstigninger på fossile brændstoffer.

Systemets levetid er særdeles lang (normalt mere end 30 år) og vedligeholdelsen nærmest lig nul.

Set over en periode er dette varmesystem derfor uden sammenligning det billigste og mest bæredygtige (økonomisk såvel som miljømæssigt), du kan installere og anvende i dit hus.

Eksempler på opbygning af “Det Optimale Varmesystem”:

 Forord

Formålet med denne samling diagrammer og beskrivelser er at vise, hvordan en masseovn med indbygget varmeveksler(e) kan integreres til ”Det Optimale Varmesystem” med forskellige beholdere ogvarmekilder mv.

Diagrammerne er systemdiagrammer, der viser en anbefalet, principiel opbygning, men det er ikkekomplette forlæg, som enhver uden kendskab til varmeanlæg kan bygge sit eget anlæg efter.

Udførelsen af anlægget kræver altså fagkundskab, og/eller at der udarbejdes et egentligt, specifiktprojekt med angivelse af kontraventiler, rørdimensioner mv. Dette arbejde kan vi formidle udført af en ekspert på området mod et honorar til denne.

Der er selvfølgelig ikke noget i vejen for, at man selv kan udføre en god del af montagearbejdet (opstilling af tank, trækning af rør, montage af pumper, ventiler, fittings, styringer mv., og så lade en professionel VVS´er foretage sammenkoblingen.

I den virkelige verden vil de fleste anlæg bestå både af én eller flere varmekilder, beholdere, mv. Der er stort set ingen grænser for, hvor mange elementer, der kan kombineres.

Der er altså intet i vejen for at bygge et anlæg, der både består af flere beholdere, fx en varmtvandsbeholder og en akkumuleringstank, flere varmekilder, fx masseovn, brændeovn med vandgris, solvarme, gasfyr, varmepumpe, elpatron, og som har så mange separate gulv-, væg-, loft-, pool- eller radiator-varmesystemer som nødvendigt.

Men husk, at ”Keep It Simple”, altid forbliver en god grundregel, eller sagt på en anden måde:
Så simpelt som muligt, og så komplekst som nødvendigt.

Masseovn ApS kan levere alle delene til  systemerne, og vi giver gerne et samlet tilbud.

Indholdsfortegnelse

• Diagram 1: Masseovn og direkte centralvarme
• Diagram 2: Masseovn og brugsvand + direkte centralvarme
• Diagram 3: Masseovn og akkumuleringstank (buffertank)
• Diagram 4: Masseovn og akkumuleringstank med spiral og solfangere
• Diagram 5: Masseovn, akkumuleringstank og solfangere med ekstern varmeveksler
• Diagram 6: Masseovn, akkumuleringstank og varmt vand i gennemstrømning (varmtvandsstation)
• Diagram 7: Masseovn, akkumuleringstank og centralvarme (gulvvarme eller radiatorer)
• Diagram 8: Masseovn, akkumuleringstank og varmepumpe
• Diagram 9: Masseovn, akkumuleringstank med spiraler og varmepumpe
• Diagram 10: Masseovn, akkumuleringstank og fjernvarme
• Diagram 11: Masseovn, akkumuleringstank og direkte elvarme
• Diagram 12: Masseovn, akkumuleringstank og pille-, gas- eller oliefyr
• Diagram 13: Masseovn, akkumuleringstank og fastbrændselsfyr eller brændeovn med vandgris
• Diagram 14: Midi/maxianlæg

Supplerende informationer

• Hvor stor akkumuleringstank skal jeg vælge?
• Forskellen på automatisk og manuel opvarmning

 

Diagram 1: Masseovn og direkte centralvarme

Koncept

Masseovnens varme sendes direkte ud i fx et badeværelsesgulv.

Funktion
Når der fyres i masseovnen, forplanter varmen sig til udgangsrøret oven på ovnen, styringen mærker temperaturstigningen via sin føler her og starter pumpen. Varmen føres ud i varmesystemet, som kan være gulvvarme eller radiatorer.

Designet forudsætter, at masseovnen ikke producerer mere varme via sin varmeveksler, end gulvet kan aftage. Der må ikke monteres udstyr som gulvvarmeshunts eller aktuatorer, der kan forhindre gulvet i at aftage den producerede varme.

Komponenter:Cirkulationspumpe, fx Grundfos UPM3 eller WITA

• Styring, fx ANS21-L eller Termostat WPR
• Ekspansionsbeholder, ca. 8 liter
• Masseovns-grundsæt, varenr. 65108000, indeholdende sikkerhedsventil 3 bar, aut. udlufter, rullefjeder til fastgørelse af varm føler på udgangsrør fra masseovn, div fittings
• Sikkerhedsgruppe 3 bar med sikkerhedsventil, manometer og udlufter
• Påfyldnings- og aftapningshane
• Rør og isolering, fx VVFS twin tube 12 mm + click fit fittings DN12

Tips til opbygning
Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper. Udlufter placeres på systemets højeste punkt, gerne på udgangen fra masseovnen.

Pumpen kan med fordel monteres i teknikrum, frem for ved ovn i opholdsrum (støj). Pumpen kan normalt indstilles på laveste trin.

Sikkerhedsgruppe og ekspansion monteres, hvor der er bedst plads. Den ekstra sikkerhedsventil skal placeres umiddelbart i forbindelse med masseovnen.

Styringens ”varme føler” klemmes på udgangsrøret, fx med vores rullefjeder eller et metal-spændebånd. Styringens ”kolde” føler placeres på returrøret før pumpen.

I stedet for en differenstermostat som ANS kan man også bruge en mere simpel termostat som WPR til at tænde pumpen ved en vis temperatur.

Diagram 2: Masseovn og brugsvand + direkte centralvarme

Koncept
Masseovens varme sendes direkte ud i fx et badeværelsesgulv og en varmtvandsbeholder.

Funktion
Når der fyres i masseovnen, forplanter varmen sig til udgangsrøret oven på ovnen, styringen mærker temperaturstigningen via sin føler her og starter pumpen. Varmen føres til varmtvandsbeholder. Når varmtvandsbeholderen har nået den på termostaten indstillede temperatur, skifter trevejsventilen, og resten af varmen bruges til rumopvarmning (gulvvarme/radiatorer).

Diagrammet forudsætter, at masseovnen ikke producerer mere varme via sin varmeveksler end gulvet og varmtvandsbeholderen kan aftage. Der må ikke monteres udstyr som gulvvarmeshunts eller aktuatorer, der forhindrer gulvet i at aftage den producerede varme.

Komponenter:

• Cirkulationspumpe, fx Grundfos UPM3 eller WITA
• Styring, fx ANS21-L + termostat WPR (som vist på tegning), eller UVR67
• Trevejsventil, f.eks. VVFS’ 3-vejsventil ¾” + aktuator
• Varmtvandsbeholder til centralvarme
• Tommelfingerregel: Pålydende størrelse ca. 1/10 af bufferindhold, eksempel: 800 liter buffer, 80 liter ekspansion – 300 liter buffer, 35 liter ekspansion
• Masseovns-grundsæt, varenr. 65108000, indeholdende sikkerhedsventil 3 bar, aut. udlufter, rullefjeder til fastgørelse af varm føler på udgangsrør fra masseovn, div fittings
• Sikkerhedsgruppe 3 bar med sikkerhedsventil, manometer og udlufter
• Påfyldnings- og aftapningshane
• Rør og isolering, fx VVFS twin tube 12 mm + click fit fittings DN12

Tips til opbygning

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper. Udlufter placeres på systemets højeste punkt, gerne på udgangen fra masseovnen.

Pumpen kan med fordel monteres i teknikrum, frem for ved ovn i opholdsrum (aht. evt støj). Pumpen kan normalt indstilles på laveste trin.

Sikkerhedsgruppe og ekspansion monteres hvor der er bedst plads. Den ekstra sikkerhedsventil skal placeres umiddelbart i forbindelse med masseovnen.

Styringens ”varme føler” klemmes på udgangsrøret, fx med vores rullefjeder eller et metal-spændebånd. Styringens ”kolde” føler placeres på den fælles retur før pumpen. Termostatens føler anbringes i varmtvandsbeholderens dyklomme.

I stedet for en differenstermostat som ANS + en simpel termostat som WPR kan man også bruge en mere avanceret styring som UVR67 til at styre både pumpe og trevejsventil, men den enkle løsning er dejligt intuitiv.

 Diagram 3: Masseovn og akkumuleringstank (buffertank)

Koncept
Masseovens varme føres via en akkumuleringsbeholder ud i varmeanlægget, og kan her gemmes til senere brug.

Funktion
Når der fyres i masseovnen, forplanter varmen sig til udgangsrøret oven på ovnen, styringen mærker temperaturstigningen via sin føler her og starter pumpen. Varmen føres til buffer og kan herfra bruges både til rumopvarmning (gulvvarme/radiatorer) og varmt brugsvand.

Komponenter:

• Cirkulationspumpe, fx Grundfos UPM3 eller WITA
• Styring, fx ANS21-L eller Termostat WPR
• Tommelfingerregel: Pålydende størrelse ca. 1/10 af bufferindhold, eksempel: 800 liter buffer, 80 liter ekspansion – 300 liter buffer, 35 liter ekspansion
• Fittingssæt til masseovn, Masseovns-grundsæt, varenr. 65108000, indeholdende sikkerhedsventil 3 bar, aut. udlufter, rullefjeder til fastgørelse af varm føler på udgangsrør fra masseovn, div fittings
• Sikkerhedsgruppe 3 bar med sikkerhedsventil, manometer og udlufter
• Påfyldnings- og aftapningshane
• Rør og isolering, fx VVFS twin tube 12 mm + click fit fittings DN12

Tips til opbygning

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper. Udlufter placeres på systemets højeste punkt, gerne på udgangen fra masseovnen. Fremløbsrøret føres fra masseovns-udgang til buffer, normalt til en af dennes næst-øverste tilslutninger. Ved tilslutning i top risikerer man at varmen fra masseoven ”køler” en muligvis varmere buffer-top. Returen tages normalt fra bufferens nederste eller næst-nederste tilslutninger, alt efter bufferens størrelse og dermed hvor meget af bufferen man mener at masseovnen kan opvarme.

Pumpen kan med fordel monteres på, eller tæt ved buffer i teknikrum, frem for ved ovn i opholdsrum (aht. evt støj). Pumpen kan normalt indstilles på laveste trin.

Sikkerhedsgruppe og ekspansion monteres i tilknytning til buffertank, f.eks. oven på denne. Den ekstra sikkerhedsventil skal placeres umiddelbart i forbindelse med masseovnen.

Styringens ”varme føler” klemmes på udgangsrøret, fx med vores rullefjeder eller et metal-spændebånd. Styringens ”kolde” føler placeres i buffer i det nederste niveau, masseovnen kan opvarme, eller i returrør tæt ved buffer.

I stedet for en differenstermostat som ANS kan man også bruge en mere simpel termostat som WPR til at tænde pumpen ved en vis temperatur.

Diagram 4: Masseovn og akkumuleringstank med spiral og solfangere

Koncept
Masseovn og solvarme deler samme akkumuleringsbeholder – om sommeren opvarmer solvarmen bufferen, om vinteren masseovnen. Et elvarmelegeme eller lignende kan bruges som supplering.

Funktion
Masseovn og buffer: Se diagram 3.

Solvarme: Når solen opvarmer solfangerne, mærker styringen temperaturstigningen her og starter solvarmepumpen.
Både ovn- og solvarme føres til buffer og kan herfra bruges både til rumopvarmning (gulvvarme/radiatorer) og varmt brugsvand.

Komponenter

• Masseovn og buffer: Se diagram 3
• Solvarme:
  • Solfangere, tagbeslag, fittings og rør
  • Solvarmestation med pumpe og ekspansion
• Fælles:
  • Styring, fx UVR67

Tips til opbygning

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper.

Masseovn og buffer: Se diagram 3

Solvarme: Solvarmepumpen styres ved hjælp af en ”varm” føler, der sidder i udgangen af styringen, og en ”kold” føler nederst i buffertanken. Solvarmestyringens bufferføler kan deles med masseovnen, eller monteres separat, alt efter behov og valgt styringsprogram.

Solvarmestationen indeholder en egen sikkerhedsgruppe og tilsluttes en egen ekspansion for det lukkede kredsløb mellem solfanger og buffer, som indeholder solvarmevæske (frostvæske).

Diagram 5: Masseovn, akkumuleringstank og solfangere med ekstern varmeveksler

Koncept
Masseovn og solvarme deler samme akkumuleringsbeholder – om sommeren opvarmer solvarmen bufferen, om vinteren masseovnen. Et elvarmelegeme eller lignende kan bruges som supplering.

I forbindelse med store buffere, som kan være længe om at blive varme er det en god idé at bruge en ekstern, i stedet for en indbygget varmeveksler i solkredsen. Den eksterne varmeveksler muliggør nemlig, sammen med trevejsventilen og hastighedsregulering af pumperne, at man hurtigere kan opvarme toppen af bufferen til en brugbar temperatur.

Funktion
Masseovn: Se diagram 3.

Solvarme: Når solen opvarmer solfangerne, mærker styringen temperaturstigningen her og starter solvarmepumpen.

Både ovn- og solvarme føres til buffer og kan herfra bruges både til rumopvarmning (gulvvarme/radiatorer) og varmt brugsvand.

Komponenter

• Masseovn og buffer: Se diagram 3
• Solvarme:
  • Solfangere, tagbeslag, fittings og rør
  • Solvarmestation med pumpe og ekspansion
  • Varmeveksler med fittings, trevejsventil og ekstra pumpe
• Fælles:
  • Styring, fx UVR16X2

Tips til opbygning

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper.

Masseovn og buffer: Se diagram 3

Solvarme: Solvarmepumpen styres ved hjælp af en ”varm” føler, der sidder i udgangen af styringen, og en ”kold” føler nederst i buffertanken.

Solvarmestationen indeholder en egen sikkerhedsgruppe og tilsluttes en egen ekspansion for det lukkede kredsløb mellem solfanger og buffer, som indeholder solvarmevæske (frostvæske).

De to solvarmepumper styres separat, så pumpe 2 ikke starter før varmen er nede ved varmeveksleren. Trevejsventilen skifter først mod toppen af beholderen, når udgangstemperaturen fra varmeveksleren er højere end bufferens temperatur i toppen.

Diagram 6: Masseovn, akkumuleringstank og varmt vand i gennemstrømning

Koncept
Med en såkaldt varmtvandsstation kan man få helt friskt, varmt vand, opvarmet ved hjælp af varmen i bufferen, uden en separat varmtvandsbeholder.

Funktion
Masseovn: Se diagram 3.

Varmtvands-station: Varmtvandspumpen startes af en flowswitch, der mærker om der tappes varmt vand, og styres ved hjælp af en ultrahurtig føler, der sidder i udgangen af varmeveksleren, så det varme vand altid har præcis den ønskede temperatur.

Er bufferen ikke helt varm nok til dette, sænkes varmtvandstemperaturen tilsvarende.

Komponenter

• Masseovn og buffer: Se diagram 3.
• Varmt vand:
  • Varmtvandsstation, bestående af varmeveksler, pumpe, blande-ventil, flowswitch, sikkerhedsarmatur, ultrahurtig føler, fittingssæt
• Fælles:
  • Styring, fx UVR67, UVR610 eller UVR16X2

Tips til opbygning og yderligere information

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper.

Masseovn og buffer: Se diagram 3.

Varmtvandsstation: Det kolde vand skal gennemstrømme varmeveksleren nedefra og opad, så flowswitchen virker korrekt. Varmtvandsstationen placeres så tæt på bufferen som muligt. Der kan etableres cirkulation på det varme brugsvand, hvis der er langt til tappstederne – kræver ekstra pumpe.

Varmtvandsstationen forudsætter, at akkumuleringstanken i toppen altid er mindst 5 grader varmere end den ønskede varmtvandstemperatur. Varmekilden kan være masseovn om vinteren, solvarme om sommeren og en elpatron i tilfælde af dårligt vejr eller perioder med stort forbrug.

Diagram 7: Masseovn, akkumuleringstank og centralvarme (gulvvarme eller radiatorer)

Koncept
Varmen i akkumuleringstanken, som kan have meget forskellig temperatur, alt efter udetemperatur, hvor meget solen skinner osv. ledes til husets radiatorer eller gulvvarmeanlæg ved den rette temperatur af en centralvarmestation.

Funktion
Masseovn og buffer: Se diagram 3.

Centralvarme: For at tilpasse fremløbstemperaturen fra bufferen ud i varmeanlægget til om der er radiatorer eller gulvvarme, har man brug for en temperaturstyring af centralvarmevandet. Dette kan ske ved hjælp af en såkaldt centralvarmestation, en unit der kombinerer den nødvendige pumpe med en motorstyret shuntventil, der regulerer fremløbstemperaturen efter styringens angivelser. Fremløbstemperaturregulering er specielt nødvendigt i systemer med solvarme, hvor buffer-temperaturen kan blive rigtigt høj, hjælper i de fleste sammen-hænge med at spare på energien, og er derfor et lovkrav.

Komponenter

• Masseovn og buffer: Se diagram 3
• Centralvarme
  • Centralvarmestation D
• Fælles
  • Styring, fx UVR610, UVR16X2

Tips til opbygning

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper.

Masseovn og buffer: Se diagram 3

Centralvarme: Centralvarmestationen fås i 4 udgaver, 2 af dem med manuel temperaturregulering i hhv. radiator- og gulvvarme-temperaturområdet, 1 med trinløst motorstyret variabel fremløbstemperatur, og 1 med det samme, men med en ekstra indgang for ”mellemtemperaturvarme”, fx fra midten af bufferen.

 

Diagram 8: Masseovn, akkumuleringstank og  varmepumpe

Koncept
Varmepumpen tilsluttes direkte på buffertanken, uden egen ”indedel”. Det giver en billigere installation og, på grund af den store buffertank, gode arbejdsforhold med færre start/stop.

Funktion
Masseovn og buffer: Se diagram 3.

Varmepumpe: Varmepumpen opvarmer akkumuleringstanken, hvorfra varmen kan sendes rundt i huset eller bruges til at lave varmt vand af i en varmtvandsstation (se diagram 6).

Komponenter

• Masseovn og buffer: Se diagram 3
• Varmepumpe ”monoblok”
• Fælles
  • Styring, fx UVR67, UVR610, UVR16X2

Tips til opbygning og yderligere information

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper.

Masseovn og buffer: Se diagram 3

Varmepumpe: Varmepumpen kan være ”selvstyrende”, med egen føler i buffertankens øvre del, eller den kan startes og stoppes af ”vores” styring. Er der også solvarme på anlægget, giver det mening at slukke varmepumpen helt i sommermånederne.

Det er vigtigt at høje buffertemperaturer ikke får lov at forplante sig til varmepumpen, så dens tryk bliver for højt. Brug ”varmefælder” (rør nedad uden for buffer), ikke-varmeledende rør (fx PEX eller rustfri) og evt adskillelse med zoneventil, når varmepumpen ikke kører.

Varmepumper elsker store akkumuleringstanke, fordi de får mulighed for at køre længere tid ad gangen! Det øger varmepumpens effektivitet og forlænger dens levetid. Den simple opbygning i dette anlæg forudsætter, hvis der også er varmtvandsstation på akkumuleringstanken, at varmepumpen altid holder tanken på mindst 45-50 grader, alt efter krav til varmtvandstemperatur.

 

Diagram 9: Masseovn, akkumuleringstank med spiraler og  varmepumpe

Koncept
Variant af diagram 8, specielt fordelagtig i huse med gulvvarme, fordi kun toppen af tanken opvarmes til en høj temperatur, resten til en lavere, hvilket reducerer varmepumpens elforbrug.

Funktion
Masseovn og buffer: Se diagram 3.

Varmepumpe: Varmepumper elsker akkumuleringstanke, fordi de får mulighed for at køre længere tid ad gangen! Det øger varmepumpens effektivitet og forlænger dens levetid.

Ved brug af en stor buffer med spiraler (varmevekslere), samt en varmepumpe med varmtvandsprioritering, kan man i denne anlægstype målrettet lave varmt brugsvand i toppen af bufferen ved fx 50 grader, mens varmepumpen størstedelen af tiden arbejder mod bunden af bufferen og laver gulvvarme ved fx 30 grader, for bedst mulig effektivitet.

Komponenter

• Masseovn og buffer: Se diagram 3
• Varmepumpe ”monoblok”
• Fælles
  • Styring, fx UVR67, UVR610, UVR16X2

 Tips til opbygning og yderligere information

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper.

Masseovn og buffer: Se diagram 3

Varmepumpe: Varmepumpen kan være ”selvstyrende”, med egen føler til brugsvand i buffertankens øvre del, og føler for varmeproduktion i den nederste, eller den kan startes og stoppes af ”vores” styring. Er der også solvarme på anlægget, giver det mening at slukke varmepumpen helt i sommermånederne.

Grunden til at der bruges spiraler er, at man herved undgår at varmepumpen på grund af dens store flow omrører buffervandet til stort set samme temperatur, som det kan ske i diagram 8.

Akkumuleringstankens spiraler skal have tilstrækkeligt stor overflade til at varmepumpen kan komme af med varmen, og dermed får den bedst mulige effektivitet. Den præcise størrelse afhænger af varmepumpens effekt.

Det er vigtigt at høje buffertemperaturer ikke får lov at forplante sig til varmepumpen, så dens tryk bliver for højt. Brug ”varmefælder” (rør nedad uden for buffer), ikke-varmeledende rør (fx PEX eller rustfri) og evt adskillelse med zoneventil, når varmepumpen ikke kører.

 

 Diagram 10: Masseovn, akkumuleringstank og fjernvarme

Koncept
Fjernvarmen lukkes ind i buffertanken efter behov, fra toppen, og opvarmer kun bufferen så langt ned som nødvendigt, typisk 1/3 – ¼ ned. Returen tages fra bunden, hvilket sikrer en optimal afkøling.

Funktion
Masseovn og buffer: Se diagram 3.

Fjernvarme: Fjernvarmen opvarmer akkumuleringstanken, hvorfra varmen kan sendes rundt i huset eller bruges til at lave varmt vand af i en varmtvandsstation (se diagram 6).

Hvis masseovn, solvarme eller andet opvarmer bufferen, åbnes der ikke for fjernvarmen.

Komponenter

• Masseovn og buffer: Se diagram 3
• Fjernvarme: Ventil, evt. pumpe og veksler, øvrige komponenter i henhold til efter lokale krav
• Fælles
  • Styring, fx UVR67, UVR610, UVR16X2

Tips til opbygning og yderligere information

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper.

Masseovn og buffer: Se diagram 3

Fjernvarme: Installationen kan være ”direkte” eller ”indirekte”, alt efter det lokale fjernvarmeværks forskrifter. Direkte betyder at fjernvarmevandet også fylder ens eget varmeanlæg, indirekte at de to anlæg er adskilt med en varmeveksler.

Ved direkte fjernvarme åbnes ventilen ved varmekald, når den øverste føler er for kold, og lukkes når den næste føler er varm nok.

Ved indirekte fjernvarme sker det samme, og pumpen reguleres præcist, så den både sikrer den højest mulige buffertemperatur og den bedst mulige afkøling af fjernvarmevandet.

Er der også solvarme på anlægget, giver det mening at slukke fjernvarmen helt i sommermånederne.

 

 Diagram 11: Masseovn, akkumuleringstank og direkte elvarme

Koncept
En elpatron er meget billig i anskaffelse. Hvis det supplerende energibehov er lavt, eller hvis man kan udnytte bufferens lagerkapacitet til at bruge strømmen, når den er billig, kan det give mening at bruge direkte elvarme via en elpatron.

Funktion
Masseovn og buffer: Se diagram 3.

Elvarme: Elvarmelegemet opvarmer akkumuleringstanken, hvorfra varmen kan sendes rundt i huset eller bruges til at lave varmt vand af i en varmtvandsstation (se diagram 6).

Da varme stiger opad, opvarmer elpatronen kun bufferen fra det niveau, den er monteret i, og opefter.

Hvis masseovn, solvarme eller andet opvarmer bufferen, tændes elpatronen ikke.

Komponenter

• Masseovn og buffer: Se diagram 3
• Elpatron
• Fælles
  • Styring, fx UVR67, UVR610, UVR16X2

Tips til opbygning og yderligere information

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper.

Masseovn og buffer: Se diagram 3

Elvarmelegemet skal bruge 400 (tidligere kaldet 380) Volt.

Elvarmelegemet har en indbygget termostat, som bør stilles så lavt som muligt, og så højt som nødvendigt, og i øvrigt slukkes på afbryderen, når solvarme, masseovn eller andet kan dække behovet.

Et elvarmelegeme i akkumuleringstankens øverste del er en meget nem måde at sikre eftervarmning af både hus og brugsvand, når andre energikilder ikke slår til. Elpatronen er også økonomisk en god idé som forbrugsmulighed for egen solcellestrøm, eller når strømmen er billig.

 

Diagram 12: Masseovn, akkumuleringstank og  pille-, gas- eller oliefyr

Koncept
Fyret opvarmer toppen af akkumuleringstanken, så der altid er varme til husopvarmning og varmt vand.

Funktion
Masseovn og buffer: Se diagram 3.

Fyr/kedel opvarmer akkumuleringstanken, hvorfra varmen kan sendes rundt i huset eller bruges til at lave varmt vand af i en varmtvandsstation (se diagram 6).

Da varme stiger opad, opvarmer fyret kun bufferen i det niveau, den er tilsluttet.

Hvis masseovn, solvarme eller andet opvarmer bufferen, tændes fyret ikke.

Komponenter

• Masseovn og buffer: Se diagram 3
• Fyr
• Fælles
  • Styring, fx UVR67, UVR610, UVR16X2

Tips til opbygning og yderligere information

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper.

Masseovn og buffer: Se diagram 3

Ofte overtager nye ejere et hus med et eksisterende fyr, der enten bruger gas, olie eller træpiller.

Hvis pladsen tillader det, kan det være både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt at bevare det eksisterende fyr som en, i hvert fald installationsmæssigt billig, supplerende varmekilde, frem for straks at udskifte det med f.eks. en varmepumpe. Der er meget der tyder på, at energimæssig diversitet kan være en stor fordel i et usikkert energimarked.

Alt efter husstandens størrelse og egne præferencer kan fyret forbindes til akkumuleringstankens to øverste tilslutninger, eller opvarme tanken lidt længere ned.

 

Diagram 13: Masseovn, akkumuleringstank og fastbrændselsfyr eller brændeovn med vandgris

Koncept
Fastbrændselsfyret eller brændeovnen med vandgris omsætter eget eller købt træ til varme til hus og brugsvand.

Funktion
Masseovn og buffer: Se diagram 3.

Fastbrændselsfyr eller brændeovn opvarmer akkumuleringstanken, hvorfra varmen kan sendes rundt i huset eller bruges til at lave varmt vand af i en varmtvandsstation (se diagram 6).

Komponenter

• Masseovn og buffer: Se diagram 3
• Fastbrændselsfyr eller brændeovn med ”gris”
• Fælles
  • Styring, fx UVR67, UVR610, UVR16X2

Tips til opbygning og yderligere information

Anlægget opbygges i henhold til tegning og ud fra almene VVS-principper.

Masseovn og buffer: Se diagram 3

Fastbrændselsfyret står typisk i et fyrrum og kan fyres med ret lange og store stykker træ, hvilket giver længere intervaller mellem hver opfyring, og mindre arbejde med brændet.

Brændeovnen står typisk i et opholdsrum og bidrager både med hygge og direkte varme – og selvfølgelig også med noget støv og røg! til det rum, den står i.

Diagram 14: Midi-/maxianlæg

 

 

Baggrundsinformationer

Hvor stor en akkumuleringstank skal jeg vælge?

Akkumulerings- eller buffertanken fungerer som lager for den varme, der ikke forbruges i samme takt som den produceres. For eksempel solvarme, som typisk produceres på tidspunkter og dage, hvor varmebehovet ikke er størst, men som vi gerne vil gemme til aften, nat og efterfølgende dage.

En masseovn med varmeveksler stiller ikke samme krav til lagerkapacitet, dels fordi dens varmeproduktion er begrænset, men nok så vigtigt fordi ovnen står i stuen, og man fyrer, når der er behov – som regel også for varmt vand og/eller gulvvarme i fx bad eller afsidesliggende rum.

Med en masseovn med varmeveksler og et effektivt varmedistributions-system, men uden solvarme kan man derfor ofte helt undvære en buffertank, eller nøjes med nogle få hundrede liter.

For solvarmen, som arbejder med stor effekt (5-6 kW for et anlæg med 10 m² solfanger) i mange timer om dagen, bruger vi 60 liter beholderkapacitet pr. m² solfanger som tommelfingerregel. Kapaciteten kan være fordelt på fx en varmtvandsbeholder og en buffertank, eller kun sidstnævnte, alt efter systemets opbygning.

I en fremtid med meget svingende energipriser over døgnet må man derudover antage at det vil være en fordel med en stor buffertank som, kombineret med et elvarmelegeme eller en varmepumpe kan give en vis autonomi og fx gøre det muligt at undgå at bruge el til opvarmning i spidslastperioden fra 17-20.

 Automatisk kontra manuel opvarmning

Hvad betyder ”Der må ikke monteres udstyr som gulvvarmeshunts eller aktuatorer, der forhindrer gulvet i at aftage den producerede varme”?

Det skyldes, at en masseovn adskiller sig grundlæggende fra ”automatiske” varmekilder som gasfyr, fjernvarme, varmepumpe mv. ved den måde, varmen reguleres på.

Dette gælder i øvrigt ikke kun for masseovne, men også for brændeovne med vandgris, fastbrændselsfyr og til en vis grad også for solvarmeanlæg.

Hvis man har fjernvarme eller gasfyr, eller et andet ”automatisk” varmeanlæg, og husets termostater skruer ned for varmen, så ”mærker” varmekilden selv, at der skal bruges mindre varme, og skruer ned for tilførslen, så der ikke opstår overophedning.

I en masseovn fyres der op med en vis mængde brænde, og herefter er man nødt til at aftage denne varme, indtil bålet er brændt ud, og et stykke tid derefter.

I en masseovn uden varmeveksler er dét ikke noget, der kræver større omtanke – rummet ”aftager” al varmen, og reagerer blot ved at ende med en højere rumtemperatur, hvis man har puttet for meget brænde på.

I masseovne med varmeveksler, hvor en del af den indfyrede energi ender i et vandfyldt varmefordelingssystem, kan man imidlertid ikke bare stoppe flowet! Så går kredsløbet gennem ovnen jo også i stå, og der er risiko for overophedning.

Sikkerhedsventilen sørger godt nok for, at der ikke er noget, der går i stykker, men vi ønsker jo ikke, at rummet fyldes med damp i tide og utide, blot fordi varmesystemet er konstrueret uhensigtsmæssigt.

Til gengæld er den faktiske mængde varme, der kommer ud af en masseovn, begrænset. Når bare varmen får lov at blive ført ud i varmesystemet, vil der derfor ikke være problemer med overophedning – selv det mindste gulv vil normalt have varmeafgivelse nok til at holde temperaturen nede.

 OBS ! Ovenstående er kun vejledende materiale, som må bruges på eget ansvar.